Vakse Viggo i byen [17274]

 

Sjov med Slappuk

Med Slappuk kan du få en aktiv og sjov hverdag - også selv om du er derhjemme.

Vi forestiller os, at det bliver muligt at købe puckene enkeltvis eller i sæt af to til fornuftige priser. Så kan de fleste private også være med rent prismæssigt. Er der andre i dit netværk, der også har en puck eller to, kan jeres pucke blive koblet sammen, så I har endnu flere at lege med.

På den måde kan Slappuk bruges alene og sammen med en ven eller to. Du kan øve dig på at spille din yndlingsmelodi, blive endnu hurtigere til at komme igennem puck-banerne, og er der klassekammerater med hjemme, kan I konkurrere mod hinanden.

Slappuk henvender sig også til ungdomsklubber, hvor systemet kan skabe nye og sjove aktiviteter med børnene. Et eksempel herpå er den indbyggede RFID-læser, som vil kunne bruges til orienteringsløb - en aktivitet, som vi forestiller os at arbejde på i den kommende tid.  

 
 

For nørder: Udvikling af programmer til pucke

Har du købt en puck eller to, vil du via et USB-kabel kunne omprogrammere pucken fra en pc eller Mac.

Da processoren på mainboardet er Arduino-kompatibel, forestiller vi os, at vi på sigt åbner for, at du selv kan programmere pucken til for eksempel at skabe lækkert løbelys, lave spilledåser med kendte melodier eller bruge pucken som en ringeklokke, som siger sjove lyde, når du rører den.

 

 
 

Kom i kontakt med os

Klik her, hvis du kunne tænke dig at høre mere om, hvad du kan med Slappuk