Kuffert fuld af liv [203130]

En kuffert fuld af liv

Slappuk-systemet er en samlet pakke, hvor alt, du skal bruge, følger med.

Systemet består af otte interaktive og intelligente pucke, som kommunikerer trådløst med hinanden og med en tablet, som også følger med i pakken. På tabletten finder du en app, hvorpå de tilgængelige spil er at finde.

De otte pucke er udstyret med magneter, så de kan sættes op på jernholdige flader. Puckene kan på den måde hænge på alt fra køleskabsdøre til bagsmækken af en bil. Det betyder, at systemet stort set kan sættes op hvor som helst. Desuden kan du tilkøbe beslag til opsætning.

Når du køber Slappuk-systemet er de otte pucke samlet i en praktisk og robust kuffert, så det hurtigt og nemt kan pakkes sammen og tages med videre. Kufferten fungerer desuden som ladestation, så puckene altid er samlet, når de skal lades op.

Sæt kufferten i en stikkontakt, og så er puckene klar til at blive brugt igen næste gang.

 

Med Slappuk-systemet følger

Otte pucke
En Android-tablet med installerede spil
Robust kuffert med opladningsstation
Brugsanvisning til brug af Slappuk-systemet

En kuffert fuld af liv_3_2

Sådan fungerer Slappuk

Det tankesæt, der ligger bag opbygningen af Slappuk-systemet, bygger på henholdsvis stimuli og respons.

Stimuli er den påvirkning, som en spildeltager giver en puck, når han eller hun er i kontakt med den. Respons er omvendt det svar, som pucken giver. Vores pucke kan svare med lyd- og lyssignaler.

Hvis du klikker her, kan du i øvrigt læse mere om de enkelte puckes tekniske opbygning.

 

Tabletten bestemmer

De forskellige pucke sender information om stimuli trådløst til tabletten, hvorefter den tager stilling til, hvilke pucke der skal give respons. På den måde er det tabletten, der styrer spillet, og den kan desuden vise resultater, efterhånden som spillene afvikles.

 

Stimuli-respons

Slappuks muligheder for stimuli (input)

 

BerøringBerøringsføler og infrarød føler

Slappuk har to berøringsfølere installeret. Begge sidder i toppen af pucken. Den ene reagerer på direkte berøring på samme måde, som når du rører din smartphone. Denne føler har det problem, at den kun virker ved berøring af huden.

Den anden føler er baseret på et infrarødt system, som kan reagere, når toppen bliver ramt af en bold, en trommestik eller lignende.

 

RystelsescensorRystelsessensor

Rystelsessensoren kan mærke stød og bevægelser, men kan også fornemme, hvordan pucken vender i rummet. Sensoren kan også bruges til at tænde og slukke de enkelte pucke.

 

RFID-læserRFID-læser

RFID-læseren reagerer, når brugeren holder et forprogrammeret RFID-kort hen til pucken. Det fungerer på samme måde, som når man holder sit Rejsekort hen til scanneren på togstationen. Dette åbner for, at deltagere i et motionsløb eller orienteringsløb kan få hver deres kort, så systemet kan identificere vedkommende og notere hans tid.

 

Slappuks muligheder for respons (output)

 

LysdioderEn krans med 12 RGB-lysdioder

RGB står for rød/grøn/blå, og hver lysdiode kan på den måde gengive alle regnbuens farver. De 12 RGB lysdioder kan styres individuelt og i forskellige mønstre. På den måde kan vi skabe lækkert bølgende lys i alt fra bløde pasteller til hårde signalfarver.

 

LydEn lydgenerator med højttaler

Slappuk har også lyde indbygget! Lydgeneratoren kan udsende kortere eller længere lyde som eksempelvis ping, plok, traktorstart, alarmsirene og ringetoner fra gamle og nye telefoner, men også toner fra en dur- og mol-skala.

På længere sigt vil det være muligt at overføre egne lydfiler til puckene for at bruge i et spil.